Politirapporten fra 2024-06-03
Politiet var fredag ved middagstid inviteret med til indvielsen af en cykelbane på skolen i Herlufmagle. På opfordring blev banen gennemkørt med både fart og elegance af det tilstedeværende politi for at sikre, at optegningen var korrekt. Det virkede til, at tilskuerne var meget imponerede over stilen. Netop som målfeltet blev passeret, trillede en is-bil ind på området. Af hensyn til folkesundheden og udelukkende med tanke for borgernes sikkerhed blev den første is grundigt prøvesmagt af ordensmagten. Det var en god dag på jobbet.