Flere kvinder skal bygge
Kvindernes Internationale Kampdag: Der findes mange myter om, at man skal være en stor stærk mand for at arbejde i byggebranchen. Både Byggeriets Kvinderåd og Boss Ladies udfordrer stereotyper og sætter talenter fri. Gry Månsson er et billede på det generationsskifte der er på vej, men stadig lidt af et særsyn i byggebranchen i dag, da tal fra Dansk Byggeri peger på at hele 91% i byggebranchen er mænd. Hun er i lære som bygningsstruktør hos CG Jensen A/S og går til dagligt på EUC Sjælland i Næstved.