Folkeskolelever skaber Næstveds værdifulde fællesskaber
529 elever fra 6. og 7. klasse i Næstved har lagt al deres energi og kreativitet i at gøre Næstved til et bedre sted at være, når de den 6. og 7. november skal levere deres bud på løsninger på årets udfordring og forsøge at overbevise de lokale dommere om, at netop deres løsning skal kvalificere sig til en landsfinaleplads i den landsdækkende opfinderkonkurrence Edison.