Nyt digitalt kort viser sabotageaktioner på Sydsjælland
Vordingborgvej 78 i Næstved og Masnedsund Stationsvej 1 i Vordingborg har begge en ting til fælles. De har lagt vejnavn til en sabotageaktion begået af modstandsbevægelsen under besættelsen mod virksomheder, der producerede for tyskerne. I Næsted gik det ud over Dansk Skovindustris Krydsfinerfabrik, mens det i Vordingborg var Andelssvineslagteriet i Masnedsund, der stod for skud.