Næstved Teater præsenterer musicalen “Den evige ild” med Bellevue Teatret.

Opføres torsdag 3. marts kl. 20.00 i Ny Ridehus, Næstved.

Den historiske musical Den Evige Ild var en kæmpe succes i 2019 og 2020 for begejstrede anmeldere og publikum, som elskede forestillingens saft og kraft med indædte magtkampe og forbudt kærlighed imellem smukke, seje kvinder og mænd. Store følelser, stærke sange og intenst drama fra allerførste taktslag!

Nu spiller succesen Den Evige Ild som turnéversion– med et hold af landets stærkeste skuespillere og sangere – Markus Borg, Pernille Petersson, Tomas Ambt Kofod, Josefine Tvermoes, Linda Olofsson, Søren Bech-Madsen og Marie Louise Hansen. Flere af de medvirkende stod på scenen til urpremieren, hvor Den Evige Ild høstede anmeldelser fra øverste hylde.

Den Evige Ild er en del af Ken Folletts Kingsbridge-trilogi, der også tæller Jordens Søjler. I Den Evige Ild er plottet henlagt til Dronning Elizabeth 1’s England og dronningens strid om magten med Maria Stuart. Fejden kulminerede med henrettelsen af Maria Stuart – et historisk øjeblik der forvandlede historien og her er omsat til musical i stærkeste opstilling.

Musicaltrioen Høg · Aagaard · Svanekier var de første i verden til at bearbejde Ken Folletts Kingsbridge til teater. I 2016 spillede deres dramatisering af Jordens Søjler for 73.000 på Østre Gasværk Teater. I 2019 og 2020 spillede Den Evige Ild på Bellevue Teatret til fantastiske anmeldelser. Høg · Aagaard · Svanekier stod også bag de succesfulde Skammerens Datter-forestillinger.

Mads M. Nielsen har instrueret forestillingen.

Ledige billetter på http://www.naestvedteater.dk eller tlf. 26251850.

“Den evige ild” Bellevue Teatret 2020
Foto: Emilia Therese