Træ-D ApS
Førslev Møllevej 33
4690 Haslev
4021 0198
adm@trae-d.dk

Følg Træ D
www.Facebook.com/TraeD.dk
www.instagram.com/traed40210198
www.linkedin.com/company/træ-d
TikTok – find os på: trae_d

Erfaren
Træ-D er et erfarent tømrerfirma, som ligger midt på Sjælland. Deres evne til at håndtere en bred vifte af opgaver fra renovering og nybyggeri til specialdesignede inventar via CNC-fræsning er bemærkelsesværdig. De viser en stor fleksibilitet i materialer og projekter, hvilket uden tvivl appellerer til et bredt spektrum af kunder, fra private boligejere til virksomheder og offentlige institutioner. Deres største opgaver finder de hos store og mellemstore virksomheder, som har behov for en pålidelig samarbejdspartner.

At Træ-D har oparbejdet en lang referenceliste af tilfredse kunder og udfører kvalitetsprojekter på det meste af Sjælland understreger deres stærke position på markedet. Deres engagement i hvert projekt, fra planlægningsfasen til det færdige resultat, afspejler en virksomhedskultur, der værdsætter kvalitet, kundetilfredshed, detaljer og gode glade medarbejdere.

Modet til at gøre det lidt anderledes
Træ-D er både et kompetent, men også alsidigt tømrerfirma, som har formået at skille sig ud i branchen på flere måder. Dels i sammensætningen af medarbejdere som passer sammen menneskeligt og har ens kerneværdier, dels overfor kunderne, som er enige om at god kvalitet, pålidelighed, god kommunikation og ikke mindst godt humør er nogle af de vigtigste værdier.

Der er også tænkt anderledes ledelsesmæssigt og hentet gode ideer fra andre brancher, som blandt meget andet har medvirket til, at virksomheden har vundet Børsens Gazelle pris to år i træk. Dette ser firmaet som en anerkendelse af alles hårde arbejde, dedikation og den positive indvirkning på kunder og samarbejdspartnere.

Specialdesignet inventar
CNC-Fræsning af møbler og inventar er et af specialerne hos Træ-D. Teknikken gør det muligt at tilpasse inventaret nøjagtigt til omgivelserne, uanset om det drejer sig om et køkken, et garderobeskab eller en varmepumpeskjuler – sidstnævnte kan bestilles direkte på Træ-D’s hjemmeside.

Med CNC-maskinen har de lavet alt fra specialdesignet inventar til en sejlbåd til større projekter, som specialdesignede køkkener og badeværelser.

På værkstedet i Haslev udfører de CNC-fræsning i mange materialer. Udover træ kan CNC maskinen skære i bl.a. epoxy, plastik, kompaktlaminat og Corian. Metaller og lignende kan maskinen ikke klare, men hvis du har et projekt du er i tvivl om, er du altid velkommen til at kontakte Træ-D. Om der er et helt nyt køkken eller nyt bad på ønskelisten, eller blot en makeover af det gamle, kan Træ-D hjælpe dig i mål.

Træ-D Living Tiny
Ny innovativ tænkning er en del af Træ-D’s DNA, og derfor mener de nu tiden er moden til at omtænke noget af byggeriet, så det både bliver bæredygtigt, pladsbesparende, tilpasset de enkelte brugergrupper og til en rimelig pris.

Derfor er der igangsat et nyt projekt i virksomheden: Living Tiny er en række forskellige små huse, som kan bygges samme til lige det formål, og i den størrelse som du skal bruge, og så opfylder de som nogle af de få på markedet kravene til helårsbeboelse. Det er lidt som legoklods-huse til voksne.

Firmaet har set, at der bliver sat stadig flere mindre grunde til salg, og samtidig har nogle befolkningsgrupper – unge og ældre – svært ved at få foden ind/ud af boligmarkedet på en god måde. Firmaet i Haslev kunne samtidig se, at mange af de mindre huse ikke var påtænkt helårsbeboelse, ikke er energirigtige, eller opfylder de krav der er til nye huse i dag. Det vil Træ-D gerne ændre på. 

Living Tiny er tiltænkt som alt fra sommerhus i lavenergi til bolig hele året til f.eks. handicappede, socialt udsatte eller andre befolkningsgrupper, hvor det er attraktivt at kunne flytte boligen helt efterfølgende, eller kunne sætte flere moduler til eller tage noget fra.

Det skal være attraktivt, bæredygtigt og til en rimelig pris. Det var udgangspunktet – og Træ-D glæder sig til i løbet af foråret 2024 at kunne invitere til åbent hus i Førslev ved Haslev på de første huse.

 

sølvpartner