Kom til workshop i Holmegaard Værks kreative værksted og prøv kræfter af med materialet den 19. marts kl. 16-20.

Med udgangspunkt i det kulørte planglas (bulleye) vil du lære de grundlæggende teknikker som udskæring, opbygning, dekoration, smeltning (fusing) og formning (slumping) af glas i planovn. Efter en teoretisk introduktion til glasset og en grundig gennemgang af værktøjerne samt de grundlæggende arbejdsprocesser, får du fri mulighed for at omdanne din idé til virkelighed under kyndig vejledning.

Du lærer at skære, slibe og sammensætte glas i smukke farver og flotte mønstre, og gennem arbejdet med dit personlige projekt opdager du de mange muligheder, materialet rummer.

Læs mere på museerne.dk

Foto: ABW