Torsdag den 7. april kl. 18.30 til kl. 21.00 er der igen ”Bog og Bio” i Multirummet på Korskilde Bibliotek. ”Bog og Bio” er en kombination af en læsekreds og en filmklub.

I ”Bog og Bio” læser vi en bog og ser en film, der relaterer sig til bogen. Til denne omgang ”Bog og Bio” på Korskilde Bibliotek vil vi læse biografien ”Uden mandat” fra 2020 af Bo Lidegaard.

Bogen handler om Henrik Kauffmann, en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Vi læser en biografi om hans liv og ser en film om hans tid i USA under 2. verdenskrig.

Stor indflydelse på den danske udenrigspolitiske skæbne

Henrik Kauffmann har haft stor indflydelse på den danske udenrigspolitiske skæbne i en halv menneskealder. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under 2. verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd.

Vi indleder aftenen med et lille oplæg, der kæder bog og film sammen. Der vil være kaffe, the og popkorn.

Derefter ser vi filmen, der bygger på Henrik Kauffmanns tid i USA under 2. verdenskrig.

Programmet for aftenen ser således ud:

Kl. 18.30 – kl. 18.45: Velkomst ved Andreas fra Korskilde Bibliotek

Kl. 18.45 – kl. 20.35: Vi ser filmen

Kl. 20.35 – kl. 21.00: Debat

Kl. 21.00: Tak for i aften

Bogen kan afhentes på Korskilde Bibliotek, hvis du vil nå at læse den inden filmen.

Billetter til 20 kr. (kaffe/the og popkorn) købes på: www.naesbib.dk

 

Bog og Bio i Korskilde præsenterer: ”Uden Mandat”. Foto: Gyldendals Forlag.