“Vi kan den 26. oktober fejre 3 års fødselsdag i Fit4livetbootcamp.

Vi kom til verden med masser af energi og den største motivation for at starte et anderledes træningscenter her i Næstved. I opstartsfasen var der Niels på fuldtid? Og Anette som deltids ansat. Vi havde nogle fantastiske oplevelser med medlemmerne i form af coaching, kostplanlægning og ikke mindst træning på det blå gulv, som nærmest er succeshistorie i sig selv.

Vi måtte ligesom alle andre igennem Corona nedlukning og medfølgende frustrationer. Vi valgte fra den 1. dag i karantænetiden, som det eneste træningssted i Næstved, at gå online med træningssessionerne – hver dag – så vores medlemmer kunne fortsætte med at motionere. Senere rykkede træningen udenfor i det omfang restriktionerne tillod det. Vi overlevede Corona – og det uden støtte fra staten. Til gengæld oplevede vi, at vores medlemmer bakkede op i stort omfang, ved simpelthen at bevarer deres medlemskaber, på trods af restriktionerne. Det er vi i fit4livetbootcamp alle meget meget taknemmelige for. Det har været en fantastisk rejse indtil videre og som man siger ”rejsen er målet i sig selv”. Vi synes vi har formået at få det bedste ud af situationen – og det er præcis 1 af de budskaber, som vi gerne vil motivere vores medlemmer til at følge.

Fit4livetbootcamp arbejder hele tiden dynamisk – både med de enkelte medlemmer, men også med vores set up som helhed. I de3 år, der er gået har vi ikke haft 2 ens træningssessioner.

Overordnet skal det være sjovt at komme til træning. Og det er sjovt. Vi ønsker nemlig hele tiden at kunne udfordre kroppens balance, styrke, kondition og koordinering. Vi ser kroppen som en helhed og ser kun styrke i at træne så mange af kroppens muskler, som overhovedet muligt, dog selvfølgelig med fokus på alle kroppens basisbevægelser. Derfor har vi også målrettede hold indenfor stræk og mobilitet samt Yin Yoga. Vi coacher individuelt og brænder for at se det enkelte medlem arbejde sig henimod sine individuelle mål. Ingen hos os er i tvivl om, at selv om vi har det sjovt og kan konkurrere indbyrdes med en træningsmakker, så er det hele tiden sig selv man er oppe imod og med. Vi mennesker er forskellige og kan alle noget forskelligt. Det er der plads til – masser af plads.

Vi er vokset og tilbyder nu også personlig træning 1-1, hvilket vi startede på for 1 måned siden. Det har vist sig at være en succes og vi har faktisk venteliste. Vi består af personlige trænere, der er specialister inden for kost, Træning, mobilitet stress og personlig udvikling. Vores coaches har alle ekstra uddannelser inden for træning af det mentale. Vi er uden tvivl det stærkeste sted inden for personlig træning. Vi har et fantastisk samarbejde coachene imellem.

Pt. Er vi 2 fuldtids ansatte og 2 deltidsansatte i Fit4livetbootcamp.

Vores hold er dynamiske, forstået på den måde, at vi afpasser antal på hold og tiderne efter medlemmernes behov – idet vores medlemmer skal have mulighed for at skabe den balance i sit arbejds- og familieliv, der skal til for at kunne leve et godt liv med masser af energi og overskud.

Vores hold er 30 min. Træning – og består mest af HIIT træning, som de seneste undersøgelser har påvist at være den absolut mest effektive træningsform også i forbindelse med ønsket om vægttab.Du kan læse meget mere om det på vores hjemmeside – www.fit4livetbootcamp.dk – Samtidig er det en træningsform, som hurtigt giver fysiske resultater i bevægelighed og muskelstyrke.

Team Fit4livet”

Foto: ABW