Torsdag den 19. januar kl. 18.00-19.00 gør Næstved Biblioteks børnebibliotekarer og børnekulturformidlere status over nogle af de bedste børne- og ungdomsbøger fra det forgangne år. Kom med og få anbefalinger og inspiration til læselyst.

“Endnu et år er gået, og det er tid til at se tilbage på nogle af alle de mange fantastiske børnebogsudgivelser, det bragte med sig. 2022 bød på mange fede, sjove, sørgelige, underfundige, fantasifulde fortællinger til både indskoling, mellemtrin og udskoling.

Tips til gode læsevaner

Vi inviterer indenfor på Næstved Bibliotek til en aften i børne- og ungdomslitteraturens tegn. En håndfuld af vores egne børnebibliotekarer og børnekulturformidlere anbefaler deres yndlingsudgivelser fra 2022. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og udveksle idéer.

Så har du et barn, tween eller teenager, der mangler idéer til fritidslæsning, så kom forbi og få inspiration samt tips til gode læsevaner. Hvis du bare er fan af børne- og ungdomsbøger, er du selvfølgelig også velkommen.

Arrangementet finder sted torsdag den 19. januar kl. 18.00-19.00 på Næstved Biblioteks Store Scene. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk”

Hør om alle de bedste bøger fra 2022. Collage: Christoffer Dall