Næstved Kommune redder de våde pandaer
Engang boltrede brakvandsgedden sig i mange af de østdanske fjorde, nor og åer i gydesæsonen. Men de seneste undersøgelser har vist, at bestandene alle steder styrtdykker i disse år, så flere bestande er akut truede af total udryddelse. Ved en undersøgelse i 2018 i Karrebæk- og Dybsø fjorde, hvor gedderne lever størstedelen af deres liv, viste resultater, at der kun var 260 gedder tilbage.