Ny undersøgelse: Danskerne foretrækker danske hjemmesider
Danskere vil handle dansk, når vi går online. Det viser en ny undersøgelse fra fagforeningen Business Danmark. Det er gode nyheder i en tid, hvor udenlandske webshops og specielt Amazon udgør en stigende trussel mod danske butikker. Men skal vi sikre vores hjemmemarked og muligvis også erobre kunder uden for landet, skal kundeservicen forbedres markant lyder det fra Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark.