Der er ikke nogen tvivl om, at risalamande er julens mest populære dessert blandt sjællænderne. Alene i Karolines Køkkens database søger sjællænderne efter risalamande 22.000 gange i løbet af december. Den næstmest søgte opskrift er pandekager med 3.800 søgninger. Det er efterfulgt af julecheesecake, som er ny på sjællændernes jule-top-tre.
”Risalamande er en sand juleklassiker, og den stryger ind på førstepladsen over danskernes opskriftssøgninger år efter år. Da risalamande er en relativt simpel dessert, er mit bedste tip til en god risalamande at være rundhåndet med både piskefløde, vanilje og mandler,” siger Tove Færch.