Politirapporten
Politiet blev onsdag klokken 14.34 kaldt til Bilka i Næstved Storcenter, hvor personalet havde standset en kunde, der var gået gennem kassen uden at betale for nogle varer, han havde i lommen. Det var en 20-årig mand fra Præstø, som havde stjålet fem panserglas, et mobilcover og en pastatsalat. Han blev afhørt på stedet og sigtet for butikstyveri.