Politirapporten
Politiet fik søndag middag en opringning fra en kvinde, som havde modtaget nogle temmelige voldsomme trusler fra sin ekskæreste. Derfor fandt en politipatrulje frem til ekskæresten, en 32-årig mand fra Næstved, som blev anholdt og sigtet for trusler på livet. Han blev også sigtet efter lov om visse dopingmidler, da han blev fundet i besiddelse af ulovlige anabolske steroider.