Lækre rækkehuse til familier og seniorer med fremragende udsigt
Er du til golfbane i baghaven, så er Golfhaven i Rønnede tæt ved Næstved lige noget for dig. Ejendomsudviklingskoncernen Maycon fra Næstved er ved at opføre Golfhaven, der ligger lige op ad Rønnede Golfklub og som henvender sig til både familier og seniorer. EDC Poul Erik Bech har fået opgaven med at formidle udlejningen af 32 etplansrækkehuse med 3-4 værelser, som vil stå indflytningsklar i september 2023.