Fjernvarme til 4.900 ejendomme i Næstved
Næstved Fjernvarme tilbyder nu fjernvarme til 4.900 ejendomme i Næstved by. Fjernvarmenettet etableres over en periode på 5 år fra 2024 til 2028. Det nye produktionsanlæg placeres i det nye erhvervsområde Øverup Krog i det nord-østlige Næstved. Næstved Fjernvarme vil snarest indkalde til et informationsmøde for alle interesserede, hvor planen og betingelser for at modtage fjernvarme vil blive gennemgået nærmere.