Andre nyheder

Foto: ABW

Politiet søger vidner til overfald ved Grøn Koncert i Næstved

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger vidner til et muligt overfald i forbindelse med Grøn Koncert lørdag den 27. juli 2024 ved Holsted Alle i Næstved. Overfaldet skulle være sket ved den sydlige ende af pladsen ved toiletvognene inde på et af de opstillede toiletter bag ”Nova” Scenen i tidsrummet mellem klokken 21.00 og 22.00 under Tobias Rahim koncerten. Politiet hører gerne fra vidner – ikke mindst fra kvinderne fra toiletkøen – der kan have set episoden eller i øvrigt har oplysninger til sagen, på telefon 1-1-4.

1. august 2024
Cafe og bogbutik

Cafe og bogbutik

I butikken på Rønnebæksholm finder I et udvalg af udstillingskataloger, litterære bøger, kunstbøger til både børn og voksne og bøger, kunstnereditioner samt bøger om Rønnebæksholms historie. Her finder I også udstillingsplakater og postkort. Butikken er åben i forbindelse med Kunsthallens åbningstider.

1. august 2024
Foto: ABW

PsykInfo er klar med nye arrangementer i efteråret

I august sætter PsykInfo Region Sjælland gang i efterårets arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage for at blive klogere på psykiske lidelser, psykiatri og recovery.
PsykInfo byder på i alt ni arrangementer i efteråret. Tre af dem er online talks, som sendes på PsykInfos Facebookside og senere på PsykInfos hjemmeside.

31. juli 2024
Hestens mytiske, magiske og helende karakter

Hestens mytiske, magiske og helende karakter

Lag på lag udfoldes hestens betydning. De kunstneriske praksisser trækker på historikken og mystikken fra den græske mytologi, over middelalderens æstetik til nordisk folklore. I udstillingen på Rønnebæksholm møder man hesten som; en tamhest, en vildhest, en helhest, en enhjørning.

30. juli 2024
Politirapporten fra 2024-07-22

Politirapporten fra 2024-07-22

Et vidne anmeldte torsdag aften, at han havde set tre drenge spænde en nylonsnøre ud på tværs af en cykel-/gangsti i Rådmandshaven bag kommunens administrationsbygning. En cyklist kom kørende på stien, og det lykkedes lige akkurat med nød og næppe at forhindre, han kørte ind i snøren. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til tre unge fyre på 15, 16 og 17 år kort efter. De blev anholdt klokken 21.22 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andre. De blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt i overværelse af de sociale myndigheder og deres forældre, og de blev alle tre løsladt efter afhøringen.

30. juli 2024
Gadeteaterfestivalen nærmer sig

Gadeteaterfestivalen nærmer sig

Street Cut er klar til at præsentere publikum i Næstved for noget af det bedste indenfor gadeteater og street performance den 9.-11. august. Festivalens arrangører Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Dansk Rakkerpak & Faster Cool er spændte på flere helt exceptionelle oplevelser.

29. juli 2024
Happy loppemarked

Happy loppemarked

Lørdag d. 24. august 2024 kl. 10-15 afholdes der igen i år loppemarked for medlemmer af Happy2fitness. Hvis vejret er godt, foregår det på parkeringspladsen foran annekset, og ellers bliver det indendørs. Har du lyst til at deltage, så benyt lejligheden til at rydde op i skabe, skuffer og skuret, og kom med de ting, du ikke længere har brug for.

28. juli 2024
Foto: ABW

Næstved Bike Event til fordel for Svovlstikkerne

Ingen kan hjælpe alle – men alle kan hjælpe nogen! Og du kan hjælpe Svovlstikkerne d. 26. oktober i Arena Næstved!
Nyd en lækker omgang vin og tapas mens du hepper på de seje ryttere, eller når du selv har krydset mållinjen i Tour de Næstved.

27. juli 2024
Gør et kup

Gør et kup

Cassiopeia Guld & Sølv er snart klar med udsalg – de starter mandag d. 29. juli kl. 10:00.
Guld byttes i 3 dage fra købsdatoen.
Alt andet byttes ikke

26. juli 2024
Blomstermotiver er i centrum ved Flowerpower-udstillingen i X-rummet. Foto: Annette Friis

Flowerpower i X-rummet

Den lokale kunstner Annette Friis udstiller malerier med blomster- og naturmotiver i X-rummet på Næstved Bibliotek. Annette Friis er uddannet billedkunstlærer og kunstterapeut. Hun har sit værksted, hvor hun også afholder maleworkshops og kunstterapeutiske workshops, i baghaven ved sit hjem i Næstved.

25. juli 2024
Foto: ABW

Ny sæson i Næstved Skakklub

Næstved Skakklub starter allerede den 5. august en ny sæson for efteråret 2024.

24. juli 2024
Foto: SDL

Udstilling hos Næstved Kunstforening

Næstved Kunstforening udstiller frem til søndag den 11. august i samarbejde med Galleri Arthouse værker af billedkunstnerne Mogens Balle, Kay Christensen, Jørgen Greve, Kisser Skovfoged, Kai-Erik Petersen og Ursula Backhause.
Det sker på Sct. Peders Kirkeplads 14 C.

23. juli 2024
Bogudsalg og kurvemarked

Bogudsalg og kurvemarked

Næstved Museum har et stort bogudsalg samt et kurvemarked, og de håber, I vil hjælpe dem med at tømme lageret.
Så står du og skal finde en ny spændende bog, fed gave eller bare forkæle dig selv, så kig ind i museumsbutikken. Du kan også tage plads i den hyggelige stue og nyde en kop kaffe med mere.

22. juli 2024