De to jubilarer i Sct. Jørgens Park bakker op om fødselsdagsfestens tema.

Café Pyramiden og Restaurant Mona Lisa har udvidet deres menukort med afrikanske lækkerier.

Recep – Café Pyramiden – gør det ekstra vildt for sine gæster fredag den 27. august, hvor der kommer afrikansk underholdning med musik og sang, der spreder livsglæde og øger appetitten på også at nyde de lækre appetizere (chapati og mandizi), som serveres som noget ekstra, når man spiser i caféen fredag den 27. august.

Maden bliver ikke det eneste, som giver gæsterne en lille smagsprøve på Afrika. Også udsmykningen i caféen bliver inspireret af Afrika. Så vidt vi har hørt dekoreres loftet med afrikanske ting og sager, som alt sammen vil være med til at skabe en vildt anderledes og spædende atmosfære, specielt når musikken spiller.

Recep – som ejer Café Pyramiden – bakker på den måde op om det øvrige afrikanske fødselsdagsprogram, der inviteres til i butikscenteret både fredag den 27. og lørdag den 28. august. Samtidig er det en festlig markering af, at Café Pyramiden i år fejrer 25- års jubilæum.

Afrikansk underholdning hos Café Pyramiden kan opleves fra kl. 18.30 – ca. 19.30. Udsmykningen vil være der helt frem til den 4. september.

Hos Restaurant Mona Lisa gør man også noget ekstra for gæsterne. Her kan man glæde sig til at få smagsprøver på afrikanske lækkerier, når man spiser i restauranten om fredagen den 27. august. Der vil også være dekoreret med afrikanske ting og sager i restauranten. Annette – som bestyrer restauranten – fortæller, at hun på den måde både fejrer centerets fødselsdag og Mona Lisas 10-års jubilæum.

Pressefoto