Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2020/04/20 til 2020/04/28.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

NÆSTVED: Larmede op og smed med flasker
Politiet fik mandag klokken 19.55 en anmeldelse om, at der var larm og råben ud for sygehuset i Ringstedgade i Næstved. Det var tilsyneladende en 23-årig mand fra Hvidovre, der var raget uklar med et par andre, og han havde smidt med flasker og optrådt utryghedsskabende. Den 23-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan nu vente en bøde.

NÆSTVED: Kørte vildt på ATV
Torsdag klokken 17.00 fik politiet en anmeldelse om, at der kørte en ATV på Vordingborgvej ved Næstved med to personer på. ATV’en kørte hurtigt og nogen gange hasarderet, så de øvrige trafikanter måtte bremse op. ATV’en blev standset på Vestre Ringvej, og føreren – en 30-årig mand fra Lundby – blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

NÆSTVED: Sigtet for overfald
Politiet standsede onsdag klokken 17.15 en bil på Parkvej i Næstved. Bilen var stjålet tidligere på måneden og stod nu som efterlyst, og føreren var en 24-årig mand uden fast bopæl. Det viste sig, at den 24-årige var eftersøgt i forbindelse med et overfald, der skete den 15. april, og hvor en mand var blevet slået adskillige gange med en styrthjelm på Shell på Odensevej. Derfor blev den 24-årige anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Da han blev visiteret på politistationen i Næstved, havde han et gram hash på sig, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for kørsel i påvirket tilstand. Den 24-årige fremstilles senere i grundlovsforhør i retten.

NÆSTVED: Tre sigtet for at sælge stoffer
En politipatrulje, som tirsdag klokken 0.35 kørte i Holsted Nord i Næstved, tjekkede op på et par sheltere i nærheden af togstationen. Her var der tre personer: en 15-årig pige fra Næstved, en 17-årig fyr fra Næstved og en 18-årig mand fra Herlufmagle. Der var også en vægt og 15 små poser med to gram i hver og ni hashkager. Derfor blev de alle tre anholdt og sigtet for salg af stoffer. De anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt. De er alle tre løsladt igen, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.

FUGLEBJERG: Hærværk
Politiet fik lørdag klokken 22.24 en anmeldelse om, at en lille gruppe unge var blevet set bryde ind på Hindholm Efterskole. De havde blandt andet knust en rude og lavet hærværk i flere af skolens lokaler. Da politiet kom, fandt de hurtigt frem til de unge, der viste sig at være tre piger og tre drenge i alderen fra 14 til 17 år. De fem var fra lokalområdet og en enkelt fra København. Tre af drengene og den ene pige blev sigtet for hærværk. Desuden blev de sociale myndigheder kontaktet.

NÆSTVED: To sigtet for butikstyveri i Bilka
Politiet blev fredag klokken 15.22 kaldt til Bilka i Næstved Storcenter, hvor personalet tilbageholdt to mænd, som blev mistænkt for at have stjålet forskellige varer. Det var en 28-årig og en 35-årig udenlandsk mand, som var gået ud fra butikken gennem kundeservice, men en medarbejder havde bemærket, at de undervejs havde stoppet make up, drikkevarer og tøj ind under jakken. De to mænd blev anholdt klokken 15.47 og sigtet for butikstyveri, og politibetjentene fandt da også varer for mere end 1.000 kroner på dem. De to anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt med tolk, inden de blev løsladt igen fredag aften. De modtog begge et bødeforelæg for tyveriet.

NÆSTVED: Solgte stoffer
Politiet fik lørdag klokken 16.18 en anmeldelse om, at to unge mænd handlede med stoffer ved en legeplads i Næstved. Politiet fandt hurtigt frem til de to mænd, og det viste sig, at den ene havde 5,2 gram kokain og 20 gram hash på sig fordelt i små poser, samt en del kontanter. Han blev derfor anholdt klokken 17.02, sigtet for at sælge stoffer og taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen klokken 19.38. Det var en 16-årig mand fra Fensmark.

NÆSTVED: “Jeg har Corona”
En kontrollør i et tog skulle lørdag klokken 18.25 udstede en kontrolafgift til en 21-årig mand fra Næstved. Da den 21-årige havde udfyldt sit navn og adresse på afgiften, rakte han kuglepennen tilbage til kontrolløren og sagde: “Tør du godt at tage den? Jeg har Corona”. Det kostede en sigtelse for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Glumsø Holmager Hus Mandag klokken 19.00 – tirsdag klokken 12.15 To fladskærms-tv
Næstved Anemonevej Hus Mandag klokken 22.00 – tirsdag klokken 05.00 Endnu ikke opgjort
Næstved Anemonevej Hus Mandag klokken 22.00 – tirsdag klokken 05.00 Endnu ikke opgjort

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Næstved Ved Åsen Mandag kl. 23.36 18-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Næstved Præstø Landevej Mandag klokken 13.19 – 14.30 Hastighedskontrol med laser – en sigtet for at køre 72 km/t hvilket medførte et klip i kørekortet, to sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon under kørslen  
Næstved Præstø Landevej Fredag klokken 11.00 – 16.00 En sigtet for at køre 97 km/t, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t, hvilket resulterede i en betinget frakendelse, tre sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon, en sigtet for ikke at give tegn og en cyklist sigtet for at køre frem for rødt lys  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Sorøvej Mandag klokken 7.22-9.53 ATK –
bestilt færdselskontrol
125 6 50 km/t 63 km/t
Glumsø Åsøvej Mandag klokken 10.43-12.02 ATK –
bestilt færdselskontrol
65 1 60 km/t 72 km/t
Glumsø Sorøvej Tirsdag klokken 6.07-11.20 ATK – bestilt færdselskontrol 147 19 50 km/t 98 km/t Otte klip og en betinget frakendelse
Karrebæksminde Karrebækvej Fredag klokken 14.54 – 16.24 ATK 427 4 50 km/t 66 km/t
Foto: ABW