3-2-1-PLASK. Nu sker det: Lørdag den 29. marts kl. 10.00 slår Sydsjællands største og mest moderne svømmehal dørene op for forventningsfulde besøgende i Næstved. Borgmesteren og børnenes maskot Næssi åbner svømmehallen kl. 10.
Der er noget at glæde sig til. Svømmehallen kan bryste sig af: 1.500 kvadratmeter vandoverflade fordelt i syv flotte bassiner, en 80 meter lang vandrutsjebane med lys og lyd, 1- og 3-meter vippe, 5-meter udspringsplatform, sauna, dampsauna, infrarød sauna og topmoderne faciliteter inklusiv café.