Dukkehuset – kronen på værket siden 1998
Dit Næstveds fotograf har tit kørt forbi det søde hus ved Holme- Olstrup, og det har altid fanget hendes interesse. Hvordan ser det ud indenfor? Denne blæsende og regnfyldte søndag stoppede hun og blev modtaget med et pragtfuldt smil af Tina, som viste rundt og fortalte om den fantastiske historie om dukkehuset. Det hele startede med deres førstefødte datter – og senere blev det til intet mindre end 5 børn og en smuk og succesrig butik, fyldt med legetøj.