Her kommer lidt juleinspiration fra Toka Salonen og Care Clinique i Næstved – en frisør og kosmetolog, der deler adresse i Ramsherred.

“Deres julevinduer er dekoreret med halmbukke, pakker, kugler, sukkerstokke og vaniliekranse,” fortæller dekoratør Britta Mogensen, der har haft travlt med at gøre specialbutikker i de sjællandske købstæder klar til jul.

Vaniliekransene er dog ikke værd at sætte tænderne i, for de har været med dekoratøren på opgave tidligere.

“Alle mine vinduesdekorationer er fyldt med detaljer, og det er netop dem der giver helheden i dekorationen. Det skal passe sammen,” siger Britta Mogensen.

”Jeg er vild med at skabe det blikfang, som gør at folk stopper op –  skørt og skævt eller flot og traditionelt. Uanset hvilket udtryk butikken skal fortælle, giver jeg det en ny og spændende vinkel,” fortæller Britta, der er uddannet dekoratør og har arbejdet med boligindretning, brugskunst og styling hele livet. På opfordring fra en kunde, der manglede en ny kreativ dekoratør, stiftede hun firmaet DEKOLINEN.

Kontakt DEKOLINEN på telefon 2145 5795, hvis du vil høre mere om, hvad hun kan gøre for din butik.

Følg DEKOLINEN på Facebook og Instagram.