Aaderup VVS søger montør
Vil du have en god løn uden at skulle køre langt efter den?
Vil du have gode kolleger og kunder der siger tak for en god oplevelse?
Aaderup VVS søger en vvsmontør med kørekort.
Vil du have en god løn uden at skulle køre langt efter den?
Vil du have gode kolleger og kunder der siger tak for en god oplevelse?
Aaderup VVS søger en vvsmontør med kørekort.
Næstved City inviterer til ølfestival d. 8. juni!
Axeltorv bliver forvandlet til øl-elskerens paradis, når de mange forskellige bryggerier og forhandlere stiller op med en masse spændende og lækre øl.
Er du normalt ikke den store “øl-drikker”, er der med sikkerhed også noget for dig blandt de mange forskellige varianter af øl.
Lige nu kan du købe billet til kun 150,-, som er inkl. glas og 5 poletter.
Der er kun ét sted på Sjælland, hvor den tykskallede malermusling lever, og det er i Susåen. Der er kun et eneste sted i Danmark, hvor den hvidfinnede ferskvandsulk lever. Det er også i Susåen.
I 2016 startede Næstved Kommune projekt ”Mere liv i Susåen” med 9,3 mio. kr. støtte fra EU. Nu er projektet slut, og 35.100 elritser og 1.500 hvidfinnede ferskvandsulke er udsat i Sjællands længste å. Begge fisk er nødvendige for malermuslingens overlevelse.
Bliver du ind imellem i tvivl om, hvilket broderegarn der er bedst til et bestemt broderi?
Det er du ikke alene om, så kom med til Brodericafeen hos Tekstilmagi i Fensmark og få svaret på, hvordan du vælger det rigtige garn.
Maj måneds Brodericafe byder nemlig på en buket af forskellige broderigarner – også nogle af dem der er lidt utraditionelle.
Brodericafeen er på tirsdag den 21. maj fra 19-21.
Talentskolen inviterer til deres årlige FACIT-festival den 15. maj til 6. juni. Det blive lige godt en måned spækket med skuespil, musical, filmvisninger, tekstoplæsning og udstilling i Boderne med kunst og design.
Politiet fik torsdag klokken 12.54 en anmeldelse om, at to medarbejdere fra en forretning på Ny Præstøvej fulgte efter en mand, som havde stjålet en øl og to pakker kød. Han havde skubbet til den ene og kastet en dåseøl efter medarbejderne – dog uden at ramme. På baggrund af billeder fra videovervågningen og vidneudsagn fandt politiet kun 20 minutter senere frem til en 22-årig mand, der blev anholdt klokken 13.14 på en adresse i nærheden. Han blev sigtet for røveri og afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 18.05.
Sangbogen med Muff og Hammer drager ud i landet, for at finde Grundtvigs ånd i sange og fællessange. Grundtvig var her og der i sit liv og virke, men hvor er han i sange vi synger i dag?
Torsdag den 30. maj kl. 19 besøger de Herskabsstalden på Rønnebæksholm. Der er samtidig pop-up café med kaffe, vand, vin og øl og andre forfriskninger.
Den første udrejsetrafik i pinsen forventes at starte fredag d. 17. maj, hvor rejsetrafikken vil blande sig sammen med eftermiddagens myldretidstrafik. Det vil hovedsageligt være i tidsrummet fra kl. 13:00 til 19:00. Ligeledes kan der lørdag d. 18. maj mellem kl. 11:00 – 14:00 være risiko for tæt trafik flere steder i landet.
Trafikken vil hovedsageligt bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland via E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej samt rute 21 mod Sj. Odde.
Hjemrejsetrafikken forventer vi vil finde sted 2. pinsedag mandag d. 20. maj i tidsrummet fra kl. 11:00 – 18:00. Her vil trafikken bevæge sig fra Jylland mod hovedstadsområdet via E20 Fynske Motorvej og Vestmotorvejen, samt rute 21 fra Sj. Odde .
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de nævnte tidsrum.
Foråret er over os, og der er fuld skrald på alle AffaldPlus’ genbrugspladser. Derfor søger de ferie- og weekendafløsere til genbrugspladser i Faxe, Næstved, Ringsted og Sorø Kommuner! Så hvis du drømmer om at arbejde i det fri, have god kundekontakt og tilmed skønne kolleger, så send en ansøgning.
DGI Verdensholdet rejser rundt i hele landet fra den 8. april til den 30. maj 2024 med deres show KATA. Den 16. maj kommer holdet til Næstved som en del af deres Danmarksturné. Publikum vil opleve gymnastik i verdensklasse i de smukkeste rammer med et kæmpe lyssetup og storslået musik.
50-meters bassin, vandrutsjebane og fem-meter-platform. Det noget af det, som man kan indløse billet til, når Næstveds nye svømmehal åbner.
Indtil nu er svømmehallen blevet kaldt vand- og svømmefaciliteter, men nu kalder projektet på et rigtigt og sigende navn.
Derfor har Kultur- og Idrætsudvalget besluttet at udskrive en konkurrence. Udvalget ser gerne, at Næstved indgår i navnet, fortæller formand Andreas Pourkamali.
Fredag den 24. maj kl. 14.00-15.00 er der foredrag på Næstved Bibliotek, Lille Scene med den lokale forfatter Gitte Gram, som fortæller om sin nye selvbiografi ”Til døden (blodet) os skiller” (2024).
Med den nye selvbiografi beskriver Gitte Gram en svær periode i sit liv. Historien er først og fremmest skrevet for at ære Palles minde, men også for at danskerne ikke skal glemme, at der var en ”Blødersag”. Det er også hendes håb, at mennesker i krise kan få glæde af at læse bogen.
I sommerhalvåret ved Vejdirektoratet af erfaring, at der venter et stort arbejde med at fjerne tabte genstande fra vejene. Mange sjusker med at fastspænde gods på trailere og lad, og Vejdirektoratet opfordrer derfor til at tjekke traileren eller cykelstativet en ekstra gang.