Obama-besøg og amerikansk folkefest i Næstved
Snart triller Barack Obamas bil ind i Næstved, inden USA’s 44. præsident går på scenen foran 3500 mennesker i Arena Næstved. Interne såvel som eksterne aktører i Næstved Kommune er i fuld gang med at arrangere folkefest til glæde for borgerne.
Næstved by pyntes med bannere, balloner og sågar Barack Obama-papfigurer. Axeltorv forvandles 15. marts til én stor amerikansk folkefest med amerikansk fodbold, amerikanerbiler, amerikanske sange og gospel, rodeotyr, guldgravermine og meget mere.