Fællesudstillingen Galopfarvet – fernisering
Rønnebæksholm er glade for igen i år at kunne invitere jer alle til Billedskolens afsluttende fællesudstilling. Her udstiller alle fritidshold på tværs af de fire kommuner i Faxe, Stevns, Vordingborg og Næstved – og bidrager til en fælles udstilling under samme tema: GALOPFARVET
Alle hold har hver i sær arbejdet med temaet og fortolket det på deres måde. Som altid er det hemmeligt, hvad holdene har fundet på – og vi glæder os derfor rigtig meget til at kunne løfte sløret for alle de spændende værker på ferniseringsdagen!