Lokal virksomhed vinder pris for at opnå stor succes med tillid i fokus
Dorte Thomsen og Lene Betina Hansen fra SOS Vikar A/S har netop vundet den regionale temapris ved kåringen af Årets Ejerleder 2018 i Region Sjælland. De vinder prisen, bl.a. fordi de efter overtagelsen af en konkursramt virksomhed, hvor de begge tidligere var ansatte, har skabt en stor succes og en imponerende vækst med tillid øverst på agendaen.