Elever fra Næstved giver den gas med naturfag og innovation i konkurrencen LEGO Space Challenge
500 elever fordelt på 22 5. klasser i kommunen skal den 5., 6. og 7. marts dyste i LEGO Space Challenge i Ny Ridehus i Næstved. Det er tredje gang, at Næstved Kommune arrangerer konkurrencen, som har til formål at styrke elevernes læring i naturfagene og deres innovationskompetence.