Politirapporten
En mand opførte sig lørdag klokken 23.40 temmelig besynderligt på en tankstation på Hovedvejen i Tappernøje. Et vidne havde set manden sprøjte lidt benzin ud på asfalten, hvorefter han antændte det og begyndte at hoppe rundt i de små flammer, der dog hurtigt døde ud. En politipatrulje, der var i nærheden, var på tankstationen et par minutter senere, og her fik betjentene fat i manden, der er 24 år og fra Tappernøje.