Stolthed i Næstved over mulig nationalpark i Smålandsfarvandet
Forligskredsen bag Nationalpark-loven er blevet enige om at igangsætte en undersøgelse af mulighederne for at gøre et område på 175.000 hektar ved Smålandsfarvandet, mellem Sjælland, Lolland, Falster og Møn til en ny nationalpark. Bliver planerne til realitet, vil der være tale om Danmarks sjette nationalpark og den største af sin slags.
I Næstved Kommune modtager borgmesteren nyheden med glæde og stolthed.