Uanset om kalenderen siger vinterferie, weekend eller børnefødselsdag, så er der altid en god undskyldning til at tage i Næstved Legeland. Her finder man en lang række af forlystelser for børn i alle aldre, der elsker at være aktive.
Næstved Legeland er kendt for hele tiden at forny sig, så der altid er noget nyt at prøve. For de mindre børn er der hoppeborge, klatrestativer og boldbad. Og for de lidt ældre er der spillemaskiner i mange forskellige afskygninger, airhockey og meget mere. Perfekt til mange timers underholdning i vinterferien!
Hold den ultimative fødselsdagfest
Det er ikke kun i vinterferien, at man bør kigge forbi Næstved Legeland. Legelandet er også særlig egnet til at holde den ultimative børnefødselsdag. Næstved Legeland tilbyder forskellige fødselsdagspakker, som inkluderer mad, drikkevarer og borddækning. Man har også mulighed for selv at medbringe en madkurv. Læs mere på deres hjemmeside, hvor du også kan booke fødselsdagen.
Dit Næstveds fotograf, Anne Beth Witte, var forbi Næstved Legeland torsdag den 14. februar, hvor der var god stemning og masser af glade børn, der nød at kunne bruge vinterferien på at lege.