Rønnebæksholm indbyder til vokal improvisation – en workshop med krop og stemme. Det sker lørdag 29. marts, kl.12.00-16.00.

Deltag i en workshop for krop og stemme med Ulla Britt og Olivia Voight – de har fokus på at styrke deltagernes adgang til et kreativt, skabende felt via improvisation og komposition af musik og sang i nuet. På workshoppen arbejdes med at skabe et musikalsk rum, og deltagerne bliver ført trygt og sikkert igennem de forskellige øvelser.

Man kan deltage uanset niveau – så længe man er interesseret i at arbejde med formidling af ideer, og i at bruge sin krop og stemme.

Læs mere om arrangementet her.

Arrangementet kræver tilmelding. Standartpris er 350kr. eksklusiv gebyr – inklusiv kaffe, te, vand og frugt samt fri entré til udstillingen i Kunsthallen. 

Book på billetto her.

Foto: ABW