Den 21. marts kommer Handywoman forbi XL Byg i Næstved, hvor hun afholder Ladies Night, der er et kursus af tre timers varighed henvendt til kvinder, som gerne vil blive bedre til at fixe ting i hjemmet selv. På kurset medbringer Handywoman GROHE Quickfix, der er et nemt værktøj, som gør det lettere selv at gennemføre hurtige og enkle forbedringsopgaver i køkken og bad.

Som noget nyt tilføjer Jeanne Thylkjær Fjorback, alias Handywoman, i år konceptet Ladies Night til sin Danmarks-tour. Og nu er turen kommet til Næstved. I løbet af en aften tilbyder Handywoman et større arrangement i udvalgte XL Byg i Danmark, hvor der vil være forskellige leverandører. Det betyder, at de kvindelige kursister bliver præsenteret for forskellige produkter og metoder alt efter, hvad de ønsker at fixe selv i hjemmet. Det gælder bl.a. QuickFix, der er et sortiment af vandhaner og blandingsbatterier til *mindre gør-det-selv installations- og indretningsopgaver.

Jeanne Thylkjær Fjorback, alias Handywoman ser frem til igen at lære fra sig og inspirere kvinder:

“Jeg møder rigtig mange kvinder, der er villige til at gøre det selv i hjemmet, og det er inspirerende at se deres udvikling på relativt kort tid. Jeg er glad for igen i år at have QuickFix-produkterne med rundt på min tur. For de er helt oplagte til gør-det-selv projekter, og de giver muligheden for fx at udskifte vandhaner, så bad og køkken får et helt nyt udtryk.”

Ladies Night bliver afholdt i XL Byg i Næstved d. 21. marts kl. 18-21.

Pressefoto