Rønnebæksholm inviterer til en workshop for dig, der er interesseret i at arbejde med stemme, form og komposition via musikken. Her vil der være fokus på at styrke deltagernes adgang til et kreativt skabende felt. Det foregår via improvisation og komposition af musik og sang i nuet.

På workhoppen arbejder vi med at skabe et musikalsk rum. I kunsten såvel som i hverdagen ved vi aldrig, hvad der venter forude, så vi har brug for at kunne improvisere, i samtaler og i samspillet med andre. Dette bliver tydeligt, når det omsættes til musik.

Deltagerne bliver ført trygt og sikkert igennem bl.a. circlesongs og kan derfor sagtens være på forskellige niveauer så længe du er interesseret i at arbejde med formidling af ideer, og i at bruge din stemme.

Ulla Britt og Sofia Ribeiro mødte hinanden under musikalske studier på Hawaii og i Portugal i 2017. Herefter har de optrådt et par gange sammen og den 18. maj, 2024, kl. 12 -16 holder de et vokal-retreat på Kunsthal Rønnebæksholm lidt uden for Næstved.

Fælles for de to sangere er, at de evner at begejstre andre, inkludere og formidle et unikt musikalske univers. De har begge solid baggrund i jazzstudier, og den samlede musikalske bank rummer en dyb forbindelse til portugisisk Fado, den danske sangskat, amerikansk jazz tradition- ja endeløse timers lytning og udøvelse af musik i det hele taget. Begge udfordrer de grænserne indenfor deres felt og skaber deres helt egen musik.

Læs mere og bestil plads her

Pressefoto