Fra 1.-24. december fortæller 24 elever, kursister og studerende om studielivet i Næstved. Læs fortællingerne på Mærk Næstveds Facebook, hvor du hver dag også kan vinde oplevelser for dig og din familie.

“Næstved er et dejligt sted at bo og studere.”

Ordene kommer fra 19-årige Alberte Nicoline Pilemand, som er født og opvokset i Næstved. Hele sit liv har hun boet i Næstved, som hun kalder fantastisk. At drømmeuddannelsen – international baccalaureate (IB) på Herlufsholm Kostskole – findes i baghaven, har gjort en stor forskel for Alberte.

“Jeg er så utrolig glad for, at jeg havde den mulighed – det var den helt rigtige uddannelse for mig.”

Alberte Nicoline Pilemand er én af 24 elever, kursister og studerende, du kan møde i Mærk Næstveds julekalender på Facebook.com/maerknaestved.

Formålet med julekalenderen er at vise Næstved som uddannelsesby. Man behøver nemlig ikke drage til andre byer for at tage sig en uddannelse. Faktisk er Næstved trækplaster for unge på hele Sjælland. I Næstved findes der alt fra ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

Vind billetter til fede oplevelser i Næstved

Udover at blive klogere på nogle af Næstveds mange uddannelser kan man i julekalenderen hver dag vinde præmier til kulturelle oplevelser i Næstved. Vind for eksempel koncertbilletter til Dizzy Mizz Lizzy, Mads Langer, JADA, Annika Aakjær, Malurt, Thomas Buttenschøn, Sys Bjerre og Anders Blichfeldt Christmas Cospel.

Du kan også vinde billetter til Thomas Warbergs nye comedy-show eller til Næstved Teater, Børnekulturhuset, BonBon-Land, Gavnø Slot, Næstved Legeland, TeamFog og mange flere, som altså alle har meldt sig på banen med fede præmier.