Næstved Museumsforening inviterer til offentligt foredrag om Vilhelm Erobreren ved historiker Bodil Heide

I 1066 blev England erobret af normannerne, og sejrherren Vilhelm gik ind i historien som en af de berømte generaler, der ændrede verdenshistorien.

Erobringen satte et punktum for vikingetiden og skabte et normannisk England på ruinerne af det angelsaksiske England.

I foredraget dykkes der ned i Vilhelms forhistorie og hans grundige forberedelser, som mht. propaganda er på niveau med nutidens krigsførelse.

Det afgørende slag foregik på sydkysten af England ved Hastings og blev efterfulgt af en brutal erobringskrig og en voldsom samfundsomvæltning.

Det er oplagt at sammenligne Vilhelms succes med den danske konge Knud den Store, der erobrede England 50 år før Vilhelm, men uden det samme blivende resultat.

De langsigtede gevinster og følger af krigen kommes der også med et bud på.

Bayeuxtapetet er en storslået samtidig kilde, der viser både forberedelserne til invasionen og mange voldsomme scener fra selve slaget ved Hastings.

Foredraget finder sted onsdag d. 9.november 2022 kl.19.00 i Kulturhuset Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, Næstved.

Entre kr.30, gratis for medlemmer af Næstved Museumsforening.
Der er salg af kaffe og kage i pausen.

Pressefoto