Har du lyst til at være med i et nyt fællesskab på Næstved Bibliotek, så har du mulighed for at deltage i diverse arrangementer om bæredygtighed. Arrangementerne finder sted på Næstved biblioteket, første gang torsdag d. 14. juli kl. 12.30-14.30
Sammen om verdensmål handler om at skabe lokale fællesskaber, som bidrager til et eller flere af FN’s Verdensmål. Vi er i fuld gang med at udvikle bæredygtige aktiviteter og fællesskaber på biblioteker i hele landet – også i Næstved. Og til det har vi brug for din hjælp. For spørgsmålet er, hvor vi skal starte? Og hvordan vi og vores by kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund? Vi kan ikke gøre alt – men vi kan alle gøre noget. Og vi håber, at du vil være til at gøre Næstved til et bedre og mere bæredygtig sted at bo og samtidig være med i et fællesskab, der skaber glæde, venskaber og trivsel.
Det kan være, vi skal have loppe- og byttemarked, naturvandringer, udstillinger, bæredygtige workshops, reparationscafeer, fællesspisning eller noget helt, helt andet. Sammen om verdensmål er for alle, men vi håber især på at møde mennesker med livserfaring og lyst til at deltage i fællesskaber, der gør en forskel. Her er der værdifulde erfaringer og viden, som andre kan have gavn af.
Uanset hvad du interesserer dig for og gør, vil vi gerne se dig til opstartsmødet d. 14. juli kl. 12.30-14.30. Det foregår i salen på Næstved Bibliotek, og det er gratis at deltage. Dette vil være det første møde og det er lige så meget for vores skyld – en indledende snak omkring ideer og inspiration – og hvor vi kan skaffe flere ressourcer.
Det er fuldstændigt uforpligtigende at være med – men vi håber du får lyst til at komme tilbage. D. 12. august vil der nemlig være en workshop med bæredygtighedspsykolog Simon Nygaard, som vil inspirere os til at komme i gang med lige præcis de bæredygtige aktiviteter vi føler der mangler i Næstved.
Pris og tilmelding Det er gratis at deltage i arrangementet på Næstved Bibliotek d. 14. juli kl. 12.30-14.30. Af hensyn til pladsen bedes du booke en gratis billet ved at gå ind på biblioteket hjemmeside www.naesbib.dk Så ved vi, hvor mange der kommer. Der vil være kaffe, te og kage. Og det vil uden tvivl blive en hyggelig og givende snak 🙂 Vi håber du har lyst til at være med!