Det er ikke altid let at være barn af en veteran – særligt ikke, hvis de har ar på sjælen.

Af den grund har Bilka Næstved netop indstillet Veterancaféen Næstved til en donation på hele 220.000 kroner fra Salling Fondene til at forbedre vilkårene for veteranfamilierne og særligt deres børn.

Pengene skal gå til et helt nyt udeområde, hvor veteranbørnene kan lege og tale sammen om de udfordringer, de løber ind i, som andre børn ikke kender til, imens forældrene kan sidde og snakke og udveksle erfaringer med hinanden.

“Vi kan nærmest ikke få armene ned over denne donation. Det er så fantastisk at få sit arbejde anerkendt, og for veteranfamilierne at blive set på den her måde. For i den civile verden er der mange, som ikke forstår, hvad det vil sige at være veteran eller pårørende til en veteran. For eksempel når det kommer til PTSD og andre diagnoser,” siger Per Clausen, formand for Veterancaféen Næstved.

 

Pressefoto