Brand i tønde på Gardehusarvej
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved måtte mandag aften kl. 21.50 rykke ud, til det der må betegnes som unge menneskers uheldige omgang med ild.
Anmelderen var en hundelufter på Gardehusarvej, der observerede massive flammer fra en tønde i det gamle forladte garageanlæg. Tilkaldte derfor brandvæsnet af frygt for at selve garageanlægget blev antændt.
Ved brandmandskabets ankomst var hele parkeringsområdet foran garageanlægget indhyllet i røg. De unge mennesker var forduftet, og tilbage stod en tønde af metal med mindre flammer.
Brandmandskabet fik hurtigt slukket og tømt tønden for indhold, desuden sikret at der ikke var antændt noget andet i området.
Tekst og fotos: Lars Ole Andersen / Media Næstved/ sendt til Dit Næstved