I perioden mandag den 14. oktober til fredag den 1. november kan du opleve en udstilling med den lokale kunstnergruppe ART-UZ på Næstved Bibliotek.
ART-UZ er en kunstnergruppe bestående af otte kvinder, der har fælles værksted på Ærøvej i Næstved. De fleste har været medlem af gruppen i 20 år. Kunstnerne er meget forskellige i udtryksform og billedsprog.
Til denne udstilling, der foregår i X-rummet på Næstved Bibliotek og i montrerne i bibliotekets forhal, har gruppen valgt at give sig selv en udfordring: Mal et billede på 50×50 cm – med kun de tre farver hvid, sort og orange. Det er der kommet meget forskellige billeder ud af, som det kan ses på udstillingen.
Ud over de trefarvede billeder vil der også være andre malerier fra kunstnergruppen samt glasarbejder af Susanne Mortensen med på udstillingen.
Kunstnergruppen ART-UZ består af Annette Lüders, Birgit Jørgensen, Jeanne Søgren, Jette Østergaard, Lena Bechmann, Marianne Græslien, Susanne Mortensen og Torgunn Hjelmholm.
Udstillingen kan opleves fra mandag den 14. oktober til fredag den 1. november i X-rummet på Næstved Bibliotek samt i montrerne i bibliotekets forhal.