Fra den 4. marts til og med den 1. april 2015 kan du se Majid Hoseinis udstilling af abstrakte malerier i X-rummet på Næstved Bibliotek. Malerierne udtrykker Hoseinis følelser om de meget voldsomme oplevelser han har haft i sit liv. Han er født og opvokset i Iran og har derfor haft krig og død helt tæt på sig.
Majid Hoseini sælger nogle gange sine malerier og donerer pengene til personer, der har det svært. Bl.a. solgte han et maleri og donerede pengene til Danmarksindsamlingen 2015. Et bidrag han har tænkt sig at gentage næste år.
Udstillingen er gratis at se, når blot man møder op indenfor bibliotekets normale åbningstider.