Hvordan kan du bedst hjælpe dine kære, hvis de har svært ved det digitale? Det kan du høre meget mere om, når Borgervejledningen inviterer til en informativ aften på Næstved Bibliotek tirsdag den 27. maj kl. 19.00-21.00.
Hvad sker der, hvis en af dine nærmeste pludselig ikke selv kan håndtere sin digitale post eller bankforretninger? Hvordan sikrer du, at du kan hjælpe med vigtige beslutninger – uden unødigt bøvl?
Kom til et informativt og praktisk arrangement, hvor vi gennemgår:
Digitale fuldmagter – hvordan og hvornår bruges de?
Læseadgang til Digital Post – hvad giver det adgang til?
Fritagelse fra Digital Post – hvem kan få det, og hvordan ansøger man?
Borgervejledningens ansatte vil vejlede i, hvilke muligheder der er for pårørende. Du får konkrete råd og vejledning, så du trygt kan hjælpe dine pårørende, når de har brug for det.
Arrangementet finder sted tirsdag den 27. maj kl. 19.00-21.00 på Næstved Bibliotek. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk senest den 20. maj. Hvis du har svært ved at tilmelde dig online, er du velkommen til at ringe til os på 5588 5588 eller henvende dig i Borgerservice.
