Næstved Bibliotek og Borgerservice må desværre meddele at arrangementerne er aflyst.
I uge 47 vil nogle af bibliotekerne i Næstved få besøg af en sikkerhedsekspert. Han vil fortælle om, hvordan man sikrer sit hjem mod indbrud – og fordi vi er tæt på julemåneden, vil han også fortælle om brandsikkerhed og placering af røgalarmer.
Jesper Aakjær er vokset op i Fuglebjerg og er tæt knyttet til lokalmiljøet i byen og i omegnen. Han oplever en stigende utryghed fra de borgere, han møder i sin dagligdag. I forbindelse med hans daglige arbejde, har han fået indblik i, hvordan virkeligheden ser ud og hvor mange indbrud, der finder sted i Næstved Kommune.
Derfor vil han gerne fortælle om, hvad man selv kan gøre for at sikre sit hjem imod uindbudte gæster. Både hvad man kan gøre, hvis man har alarm, og hvis man ikke har. Kom og lær små tips og tricks og bliv opmærksom på de detaljer, der kan gøre en forskel.
Arrangementerne finder sted tæt på hvor du bor, nemlig på bibliotekerne i Næstved, Fuglebjerg, Glumsø og Fensmark.
Til arrangementer kommer de også ind på, hvad der er særligt for de enkelte nærmiljøer.
Der vil være historier fra borgere, der har været udsat for indbrud, og historier fra en vagt, der bor i et af lokalområderne, og som ofte er den første, der ankommer til gerningsstedet.
Da julen næsten er over os, vil der også være et kort oplæg om brandsikkerhed, og hvor det er bedst at placere sine røgalarmer.
Der bliver rigelig mulighed for at stille spørgsmål.
Arrangementerne er gratis, men tilmelding er nødvendig via naesbib.dk.
Det finder sted:
20. november i Fuglebjerg kl. 19-20.30
21. november i Glumsø 19-20.30
22. november i Fensmark 19-20.30
24. november i Næstved kl. 10.30 – 12.00