Fredag den 23. februar kl. 14.00-14.45 starter forårets oplæsning af noveller på Næstved Bibliotek, Lille scene.
Kom og lyt til en god historie, når de inviterer til fredagsoplæsning for voksne tre gange i løbet af foråret. Tag en pause og oplev, hvor dejligt det er at få læst højt og lytte sammen med andre.
Oplevelser, overraskelser og stof til eftertanke
Selvom noveller er korte fortællinger, kan de give både oplevelser, overraskelser og stof til eftertanke. Du kan vende dine indtryk med de øvrige deltagere og oplæseren eller bare nøjes med at lytte.
Hvad der bliver læst og hvem der læser op afsløres først på dagen. Bare mød op eller sæt dig og lyt med, hvis du alligevel er på biblioteket.
Som udgangspunkt er det to kulturformidlere, som læser højt – men deltagerne kan også melde sig, hvis de har lyst til at læse højt gangen efter.
Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Biblioteket byder på en kop kaffe.
Fredage med novelleoplæsning: 23. februar, 15. marts og 19. april.
kl. 14.00–14.45 på Næstved Bibliotek ved Lille scene.