Teltlejren Bag Bakkerne i Næstved bliver ikke lukket

Det skriver Sjællandske:

Teltlejren bliver ikke lukket nu. Vi har brug for de pladser til flygtninge. Men jeg kan love, at  Udlændingestyrelsen kommer til Næstved. Det er helt sikkert.

Det var de to vigtige budskaber, som integrationsminister Inger Støjberg mandag aften afleverede under Venstres havefest på Fixvej i Næstved.

Støjberg[1]

Lokalformand Else Marie Holm havde inviteret til grillparty. Og det er populært. I aftes havde 61 taget imod invitationen, og der var fuld have.

– Jeg har sagt nej til mindst 20, siger Else Marie Holm. Hun fik for nogle år siden ideen til at invitere partiets topfolk til grillparty i haven. Sidste år var det kulturminister Bertel Haarder, der grillede bøffer på Fixvej, og i aftes var integrationsminister Inger Støjberg på
besøg.

– Jeg synes, der skal ske noget, så vi kan samle folk. Derfor fik jeg ideen til at holde en gammeldags havefest. Og politikerne vil gerne være med. Jeg kontakter dem på Venstres landsmøde, siger Else Marie Holm til Sjællandske.

Veloplagt minister
Aftalen med Inger Støjberg blev indgået i november sidste år. Else Marie Holm spurgte ministeren, om hun havde lyst til at komme til hendes havefest.

– Og hun sagde ja med det samme, siger Else Marie Holm.

Det var Inger Støjbergs første arbejdsdag efter sommerferien. Og hun var velforberedt på, hvad der er fokus på i Næstved. Asylcentret Bag Bakkerne og hvornår Udlændingestyrelsen kommer til Næstved.

Teltene bliver
Integrationsministeren slår fast, at teltlejren Bag Bakkerne ikke bliver lukket. Lige nu er der overkapacitet på pladser i Danmark, men ifølge Inger Støjberg er der brug for teltlejren i Næstved. Der skal være ledig kapacitet til alle typer af flygtninge, og lejren i Næstved er for enlige mænd.

12584215_10208410801654138_1014944166_n[1]
Foto: Linette Bach