Næstved Museumsforening inviterer til offentligt foredrag ved tidligere museumsinspektør Peter Vang Petersen.

Odin, Thor og Freja lærte vi om i skolen. Dengang var kendskabet til de nordiske guder især baseret på skriftlige kilder, og hvor meget, man turde tro på de islandske middelaldermunkes efterretninger, var meget omdiskuteret blandt historikere og arkæologer.

Siden 1980erne har metaldetektorer revolutioneret vores viden om den sene jernalder, og Nationalmuseet mangeårige danefæinspektør, Peter Vang Petersen, fortæller her om de mange nye skatte og smykkefund, der har givet os syn for sagn vedrørende vikingernes hedenske tro.

Foredraget finder sted onsdag d. 26. februar kl.19.00 i Kulturhuset Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, Næstved.

Entre kr.50, gratis for medlemmer af Næstved Museumsforening.

Der er salg af kaffe og kage i pausen.