Dit lokale supermarked er ikke bare kassedamer og ugens tilbud. Det er også et kulturelt mikrokosmos, som genspejler det samfund, vi alle er en del af.

Der arbejder flere i supermarkederne, end i de store velfærdsprofessioner tilsammen. Vi kommer der selv hver dag, men alligevel hører vi stort set aldrig om dem.

Var der nogen, som fortalte dig om muligheden for at arbejde i et supermarked, dengang du gik i skole? Nej, vel? Men alligevel har mange haft deres første job der, i kassen eller som ungarbejder. At supermarkedet er et sted, hvor man kan uddanne sig og gøre karriere, er derimod en velbevaret hemmelighed – også fordi uddannelserne ligger delvist uden for det offentlige system.

Forsker lektor, Marianne Høyen, Aarhus Universitet har sat supermarkedet under sociologisk lup og kan fortælle, hvordan kunder og ansatte opfatter det. Hvad gør, at folk vælger at arbejde i et supermarked? Hvordan er jobbet, dagligdagen, kunderne? Og er det traditionelle supermarked på vej ud, sådan at kunderne og selvbetjeningsscanneren en dag vil være alene tilbage?

Kom til spændende foredrag tirsdag den 22. april 2025 kl. 18.00-21.30 i Holsted Kirke, Holsted Alle 1, 4700 Næstved.

Vi starter med spisning kl. 18.00
Pris kr. 75.00
Tilmelding senest 20/4-2025 på epost: fd@fdiemer.dk – eller sms 21663274

Arrangør: Y’s Men International, Næstved Y’s Mens Club

Credit: Næstved Y’s Mens Club