DRs Detektor tog den 14. september 2015 kommunernes spild af skattekroner under behandling. Det gik bl.a. udover Næstved Kommune, idet ansatte her har brugt 800.000 kroner på at købe nye møbler til en SFO. Havde de husket at købe dem gennem kommunens egen indkøbsaftale, havde de fået dem for 250.000 kr.
Spildet har skabt en del debat på Facebook: “Hvorfor skal offentlige institutioner stort set altid ha’ arkitekttegnede møbler, lamper m.m.? Det er da utroligt, når alle vi andre dødelige skal spare, spare og spare, men næh næh fint skal det være. Jeg forstår det altså ikke”, skriver Tove Due Sørensen og hun er ikke alene.