Foreningen NORDEN Næstved minder om deres sommerudflugt i egne biler lørdag, 29. juni til Femer Bælt, Rødby Havn.

Her er man godt i gang med at bygge en 18 km. lang sænketunnel, som skal ligge på havets bund og forbinde Lolland og Femern og omfatte en tosporet jernbane og en firesporet motorvej. Den vil koste 55,1 mia.kr og forventes færdig i 2029.

Efter besøget i udstillingscentret kører deltagerne til Nysted, hvor der serveres frokost. Herefter vil Bjørn Falck-Petersen fortælle om digteren Emil Aarestrup, som foruden sin digtning også passede sin lægepraksis i Nysted.

Prisen for det hele er 230kr for medlemmer og 300kr for ikke medlemmer og dækker entre, kaffe, kage, frokost – og øl, vin eller vand.

Af hensyn til traktement bedes tilmelding ske senest lørdag, 22. juni til Angela Risager på tlf. 21 66 42 54 eller mail til risager@gmail.com

Ved tilmelding kan man bestille samkørsel, som derefter vil blive arrangeret af foreningen.

Pressefoto