Beredskabsstyrelsen på specialopgave

Folk fra Beredskabsstyrelsen i Næstved fik mandag formiddag noget af en specialopgave i Smålandsfarvandet ud for Enø. De skulle hjælpe med at bjærge et sømærke, der havde revet sig løs og var strandet ud for spidsen af Enø.

Redningsbåden “Sjølund” fra Beredskabsstyrelsen i Næstved var tilfældigvis på øvelsessejlads på Karrebæk fjord, da de sidst på formiddagen fik til opgave at bjærge et gult sømærke, der havde revet sig løs ved Bisserup under den senere tids kraftige blæsevejr.

Sømærket, som var flere meter højt, bar på en 4 – 5 meter kraftig jernkæde. Vind og strøm havde alligevel ført det løsslupne sømærke ind i nærheden af Enø, hvor Beredskabsstyrelsens folk samlede det op. Efterfølgende blev det leveret på kajen i Karrebæksminde, hvor det senere vil blive afhentet.

Det var efter det oplyste SOK der havde anmodet om at få fjernet bøjen, så den ikke drev rundt til fare for skibstrafikken..

Nyhedsmail modtaget af MEDIA NÆSTVED, sendt til Dit Næstved.

Tekst og fotos: Preben Madsen

 

IMG_1837[1]

IMG_1839[1]

 

IMG_1841[1]

 

IMG_1845[1]